object(stdClass)#2887 (9) { ["urla"]=> string(0) "" ["urlatext"]=> string(0) "" ["targeta"]=> string(0) "" ["urlb"]=> string(0) "" ["urlbtext"]=> string(0) "" ["targetb"]=> string(0) "" ["urlc"]=> string(0) "" ["urlctext"]=> string(0) "" ["targetc"]=> string(0) "" }

- en weekend i Horsens i middelalderen - det skal opleves og føles !

 

 

Europæisk Middelalder Festival er både et middelaldermarked, hvor man kan købe forskellige varer, en festival hvor man kan opleve gøgl, teater, musik og et levende museum, hvor man kan se arbejdende værksteder og snakke med historisk interesserede grupper.

 

Kampklare riddere og middelalderlig våbentaktik

Den sidste fredag og lørdag i august tager Europæisk Middelalder Festival sine gæster med på en eventyrlig rejse mere end 500 år tilbage i tiden. De flotte omgivelser inden for og uden for murene ved FÆNGSLET, det forhenværende statsfængsel, danner rammen om et middelaldermarked med al hvad der tilhører af musik, ridderturneringer, gøglere, madboder, foredrag, handel og håndværk.

 

 Horsens Middelalderfestival Flagshow og gogleri

 

Drilske gøglere og andet muntert godtfolk

Men selv om drilske gøglere og andet muntert godtfolk blander sig i selskabet, er festivalen ikke kun gøgl og underholdning. Europæisk Middelalder Festival har hele tiden fokus på kvalitet og lægger stor vægt på, at den så autentisk som muligt skal afspejle alle sider af livet i middelalderen i perioden 1350-1536: kunst, håndværk, musik, markedsliv, daglig skik og brug.

 

Til gengæld kan man ikke støve en god gammeldags kop kaffe op – det fandtes nemlig ikke i Danmark i 1350. Plastikkrus og ketchup til pølserne er ikke tilladt, og gæsterne må spise med ske og kniv eller fingrene, for gaflen var heller ikke opfundet i middelalderen.

 

En af de helt særlige ting ved Europæisk Middelalder Festival i Horsens er, at de besøgende får fornemmelsen af at tage en tur i en tidsmaskine og havne ned midt i den levende middelalder. I Horsens skal middelalderen opleves med alle sanser. Den skal ses, smages, lugtes og høres.

 

Europæisk Middelalder Festival er ikke et kommercielt projekt, og der er gratis entré til hele festivalområdet.

 

Læs mere - www.middelalderfestival.dk